Kajaksjov.dk

v/ eksamineret havkajakinstruktør

Rul

Mange havkajakroere vil gerne lære at rulle.
At kunne rulle giver en stor sikkerhed og gør dig til en teknisk bedre roer.

Jeg arbejder ud fra principperne:

1. Det skal være sjovt at lære at rulle
2. Det skal føles trygt i forløbet med at lære at rulle
3. Det skal føles let at rulle – dvs teknik er vigtigere end muskler
Jeg kan huske, da jeg skulle lære at rulle. Dygtige folk med de bedste intentioner  forsøgte at lære mig både “Sweeprul” og “C-C rul”.
Det meste af tiden lå jeg med hovedet under vand, kajakken med bunden i vejret og kunne bare ikke komme op.  Jeg blev ikke fejlrettet,
så jeg kunne forstå det og  kunne derfor ikke komme videre. Jeg forstod ikke, hvad det var som skete under vandet……så det tog
noget tid og mange halve rul :).

Ved hjælp af masser af bøger og dvd´er om emnet og masser træning i gode læringsrum gik lyset op for mig. 
Havde jeg bare vist, det jeg ved i dag om læringsrum og metoder, ville det have været meget meget lettere.
Den erfaring jeg har med mig fra mine egne oplevelser, gør at jeg lærer mine egne kursister at rulle uden at få hovedet under vand.
Jeg skaber en forståelse af, hvad det er som sker med hhv kajakken, kroppen og armene og hvordan du selv, på en meget tryg måde, kan træne videre og derved få rullet til at sidde i kroppen som en instinktiv bevægelse.
Det er en fordel at være smidig – men er du ikke det, kan du sagtens lære at rulle alligevel.
Det rigtige udstyr og den rigtige kajak  kan gøre det meget lettere at lære at rulle – men jeg mener, at du skal kunne rulle den kajak, du ror i til hverdag, så det er et godt sted at starte.

paulette ruller